Forældre rådgivning

Forældrerådgivning

Rådgivning til forældre er samtaler om det, der bekymrer dig/jer omkring dit/jeres barn. Formålet med samtalerne er at se på den situation I og jeres barn står i. Det handler om at få blik for det I allerede har gjort, og det I gør lige nu, i forhold til jeres barns situation. Men særligt at se på hvilke muligheder der er, i forhold til at bedre jeres barns og jeres trivsel.


Jeg kan hjælpe med at skabe en samtale, hvor vi kan få set på det, der påvirker dit barns liv ligenu. Er den unges reaktion almindelig eller er der noget, der tyder på, at dit barn har behov for hjælp på en anden måde end hidtil?


Du hjælper dit barn bedst, hvis du selv har de nødvendige kræfter og det overskud, som der skal til. Derfor arbejder vi også på, at du passer på dig selv, så du kan hjælpe dit barn bedst muligt og være den forælder du gerne vil være.