Om terapi

Om terapi

Når du overvejer at starte til terapi, så kan det måske godt føles lidt svært at tage det første skridt og booke en tid. Det kan være spørgsmål som, mon psykologen kan hjælpe mig? Kan jeg forklare hvad jeg kæmper med ordentligt? Får jeg det værre af at tale om det?


Et godt behandlingsresultat afhænger i høj grad af samarbejdet mellem dig og din psykolog. Det er vigtigt, at du føler dig mødt, godt tilpas og forstået. Det kræver en fornemmelse af tryghed, at fortælle om sit liv til et fremmed menneske. Jeg er opmærksom på, at nogle mennesker kan finde det svært eller underligt at skulle tale med en psykolog. Det forstår jeg udmærket. Jeg vil gøre mig umage for at møde dig på en respektfuld måde.


Min erfaring siger mig, at det altid er hjæpsomt at tale med et andet menneske, som man har tillid til, når noget er svært.


Jeg mener ikke, at du behøver at have det meget svært førend du opsøger hjælp. Jeg oplever at nogle mennesker hurtigt får det bedre efter få samtaler, mens andre skal igennem et længere forløb. Det der er vigtigt at huske er, at der altid er hjælp at hente.


Nogle af de ting det kan være nyttigt at tale med en psykolog om, kan fx være: sorg, kriser, tristhed/depression, angst, stress, arbejdsmæssige problemer, parforhold, ensomhed, selvværd, traumer mm.


Samtalerne tager udgangspunkt i det du ønsker, og det der er vigtigt for dig. Psykologsamtaler er en måde for dig at få nye perspektiver på, og undersøge hvad der kunne være anderledes i dit liv. Målet med samtalerne er, at hjælpe dig til at leve et godt og meningsfuldt liv, hvor problemerne ikke skygger for det der er vigtigt for dig. Alle mennesker er forskellige og har brug for forskellige tilgange i terapi, derfor tilpasser jeg samtalerne så de passer til dig.


Jeg tager udgangspunkt i bl.a. kognitiv terapi, desuden benytter jeg greb fra, Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og eksistentiel terapi.Jeg inddrager også en narrative og systemiske tilgang når det er brugbart. Efter min mening tilbyder de terapeutiske metoder en positiv helheds- og ressourceorienteret metode, som styrker mennekser og deres netværk i arbejdet med vanskelighederne.