Sorg

Sorg

Sorg er de følelser vi oplever, når vi mister nogen eller noget som er værdifuldt for os, det kan være et barn, en ægtefælle, en god ven eller når vi bliver syge og fx mister synet eller førligheden. Vi kan også opleve en sorg, når vi mister en fremtid med en partner vi havde forestillet os en fremtid med, fx når vi bliver skilt.


Der findes ikke et "hurtigt fix" til at komme igennem sorgen. Sorgen tager tid, og tabet vil altid være en del af dit liv. Mange sørgende oplever, at deres omgivelser har svært ved at håndtere deres sorg, fx at omgivelserne har en forventning om, at de skal se at komme videre.