Individuel terapi

Individuel terapi

For mange af os er der perioder af vores liv, hvor alt virker svært  eller uoverskueligt. Hvor vi  måske føler os stressede eller bekymrede på en måde så det stjæler det meste af vores energi. I sådanne perioder kan det være godt at have en udenforstående at tale med, for at prøve at finde ud af hvad man skal gøre for at komme tættere på det man ønsker af sit liv.


Samtalerne tager udgangspunkt i det du ønsker, og det der er vigtigt for dig. Psykologsamtaler er en måde for dig at få nye perspektiver på, og undersøge hvad der kunne være anderledes i dit liv. Det er samtaler der er med til at skabe nye fortællinger om dit liv, hvor der er større fokus på dine ønsker, styrker og evner.